Generelt:Hele Albertslund Vest undergår en forvandling for at fremtidssikre de efterhånden nedslidte gårdhuse. I den forbindelse udbyder BO-VEST på vegne af Vridsløselille Andelsboligforening (VA) en gennemgribende renovering af gårdhusene i afdeling »VA Vest« — ialt 258 gårdhavehuse.Renoveringen omfatter bl.a. nedrivningsarbejder, nyt tungt terrændæk, miljøsanering, nye el-, vand og varmeinstallationer, ny let facade mod g...
Generelt:Hele Albertslund Vest undergår en forvandling for at fremtidssikre de efterhånden nedslidte gårdhuse. I den forbindelse udbyder BO-VEST på vegne af Vridsløselille Andelsboligforening (VA) en gennemgribende renovering af gårdhusene i afdeling »VA Vest« — ialt 258 gårdhavehuse.Renoveringen omfatter bl.a. nedrivningsarbejder, nyt tungt terrændæk, miljøsanering, nye el-, vand og varmeinstallationer, ny let facade mod gårdhave, nye toiletrum, etablering af membran og isoleringsarbejder i loft, nye skillevægge og gulve, nye køkkener samt terrænarbejder.Parallelt med boligrenoveringen skal der i samarbejde med forsyningsselskaberne udføres nye forsyningsledninger i terræn, herunder fjernvarmeledninger, brugsvand, elforsyning mm.Renovering af gårdhuse samt ledningsarbejder for Albertslund Varmeværk udbydes under nærværende udbudsbekendtgørelse.Renoveringen indebærer, at beboerne skal genhuses, mens renoveringen pågår.Der vil maksimalt kunne genhuses beboere fra 60 boliger samtidigt, hvilket vil betyde begrænsninger i forhold til udførelseslogistikken.Tidsplan for gennemførelsen er berammet til 2 år med byggestart primo/medio 2016 og aflevering primo/medio 2018.Der er pt. opnået støttetilsagn (skema A) på samlet 263 000 000 DKK inkl. moms og omkostninger.Der tilgår derudover finansiering via boligselskabets egne midler og beboernes råderet.Det er bygherrens forventning, at der herudover kan opnås yderligere finansiering, men beløb kendes ikke pt.Boligafdelingerne har indgået en totalrådgivningsaftale med Arkitema Architects, som har Plan og Proces samt ingeniørfirmaet Alectia som underrådgivere og ifm. forsyningsprojekt er COWI rådgiver for forsyningsselskabet.Udbud og tilbudsgivning:Bygherren har besluttet at udbyde renoveringen af gårdhusene i følgende fagentrepriser (delaftaler):E.01 Forsyningsprojekt (inkl. tilhørende jord og belægningsarbejder)E.02 ByggepladsE.03 Nedrivning & miljøsaneringE.04 Beton og kloakE.05 InstallationerE.06 Tømrer — facadeE.07 Tømrer — indvendige arbejderE.08 MalerE.09 GartnerE.10 TagdækningDer vil være en udvidet vedståelsesfrist grundet afklaring af bevillingsmæssige forhold. Der vil være mulighed for besigtigelse af boliger, testhus og området ifm. tilbudsgivningen.Valg og tilkøb:Beboerne har mulighed for at foretage individuelle valg og tilkøb, hvad angår materialer og vælge mellem alternative indretningsvarianter, hvad angår køkken og omfang af lette vægge. Disse valg og tilkøb håndteres økonomisk og administrativt af boligselskabet BO-VEST og dennes beboerkoordinator i samarbejde med rådgivere og entreprenører. I udbudsmaterialet er dette angivet i et »katalog for beboervalg og beboertilkøb« og tilbudslisterne vil derfor indeholder poster med estimerede mængder herfor.Entreprise E.01 Forsyningsprojekt udbydes af BO-VEST på vegne af Albertslund Varmeværk. Albertslund Varmeværk vil være bygherre på entreprisen. Der vil dermed være forskellige bygherrer for E.01 og de øvrige entrepriser, men der vil skulle samarbejdes på tværs af de enkelte entrepriser.